Et budget ved huskøb skal rumme mere end købsprisen og den månedlige ydelse på lånene. Du skal også betale for selve handlen, den løbende drift og de reparationer, der før eller siden kommer. Et hus til 3 mio. kr. kan derfor belaste økonomien forskelligt afhængigt af finansiering, varmeform, stand og beliggenhed. Begynd med at dele udgifterne op, så du kan se, hvad der skal betales ved overtagelsen, og hvad der kræver plads i økonomien hver måned.

Budget ved huskøb begynder med din egenbetaling

Ved et almindeligt huskøb skal du som udgangspunkt selv lægge mindst 5 procent af købesummen. Banken vurderer dog din samlede økonomi og kan kræve en større egenbetaling. Opsparingen skal ofte også dække handelsomkostninger og en reserve. Hele beløbet på kontoen kan altså ikke nødvendigvis bruges til udbetalingen. Hverdags Budgettet skal stadig rumme de løbende udgifter efter købet, så gennemgå dit forbrug for de seneste 12 måneder, før du fastlægger egenbetalingen.

Tag som eksempel et hus til 3.000.000 kr. Her svarer en egenbetaling på 150.000 kr. til 5 procent. Hvis realkreditlånet udgør 2.400.000 kr., mangler der 450.000 kr., som i dette eksempel finansieres med et banklån. Sætter du foreløbigt 80.000 kr. af til købsomkostninger og beholder 50.000 kr. som reserve, kræver købet en opsparing på 280.000 kr. De 80.000 kr. er en budgetpost, ikke en fast takst. Erstat beløbet med konkrete tilbud og beregninger, før du beslutter dig. Egenbetalingen er dermed kun én del af det kontantbeløb, du skal have til rådighed.

Finansieringen i dit budget ved huskøb

Den månedlige låneydelse afhænger af mere end renten. Løbetid, afdrag, bidrag på realkreditlånet og gebyrer påvirker også betalingen. Bed derfor om et samlet finansieringsforslag, der viser både realkreditlån og et eventuelt banklån. Et tilbud på realkreditlånet alene fortæller ikke, hvad hele finansieringen koster.

Sammenlign forslag med samme lånebeløb og løbetid. Se både på ydelsen før og efter skat, de samlede kreditomkostninger og restgælden efter eksempelvis fem år. En lav betaling her og nu kan skyldes, at du afdrager mindre. Lånets samlede omkostninger kan stadig være lige så høje eller højere.

Vælger du variabel rente, skal der være plads til en højere ydelse ved senere rentetilpasninger. Ved afdragsfrihed skal du kende betalingen, når afdragene begynder. Få banken til at vise beløbene særskilt, og regn dem ind i budgettet. Den første måneds betaling er ikke nok at tage stilling ud fra.

Omkostningerne ved selve handlen

Ud over udbetalingen kommer en række engangsudgifter. Det kan være tinglysning af skøde og lån, bankens etableringsgebyrer, køberrådgivning, byggeteknisk gennemgang og din andel af en eventuel ejerskifteforsikring. Nogle beløb afhænger af købesummen eller lånets størrelse, mens andre følger det konkrete tilbud.

Bed om en skriftlig opgørelse over hver post. Ved tinglysning af lån kan eksisterende pant i visse tilfælde påvirke afgiften, så et løst overslag er ikke altid dækkende. Spørg også, om låneomkostningerne skal betales kontant eller lægges oven i gælden. Forskellen påvirker både dit kontantbehov og de fremtidige renteudgifter.

Hold rådgivning og forsikring adskilt i budgettet. En byggeteknisk gennemgang belyser andre forhold end juridisk rådgivning, og en ejerskifteforsikring erstatter ikke nogen af delene. Indhent priser, der tydeligt beskriver rådgivningens omfang og eventuelle tillæg. For forsikringen skal du blandt andet se på dækning og selvrisiko, så du sammenligner tilbud med nogenlunde samme indhold.

Boligskat og andre faste ejerudgifter

Ejerudgiften i salgsopstillingen er et nyttigt udgangspunkt, men den er ikke et færdigt husholdningsbudget. Kontrollér, hvilke poster der er medtaget. Låneydelser og forbrugsafhængige udgifter ligger normalt udenfor, og skatteforholdene skal vurderes ud fra din situation som køber.

Boligskatten består af ejendomsværdiskat og grundskyld. Brug de oplysninger, der gælder for ejendommen og dig som ny ejer, frem for ukritisk at overtage sælgers faktiske betaling. Personlige overgangsordninger eller andre forhold kan betyde, at beløbene ikke er de samme. Få afklaret usikkerhederne, inden købsaftalen bliver bindende.

Tilføj også husforsikring, renovation, eventuelle grundejerforeningsbidrag og andre faste betalinger, hvis de ikke allerede indgår. Undersøg, om en forening har planlagt større arbejder, som kan udløse ekstra opkrævninger. Fordel årsbetalinger over årets tolv måneder i budgettet, men notér samtidig betalingsdatoerne. En regning, der forfalder i januar, kræver penge på kontoen allerede dér.

Varme, vand og el i den daglige drift

Forbrugsudgifter afhænger både af huset og af dem, der bor i det. Sælgers varmeregning giver derfor kun et pejlemærke. En familie, der bruger alle værelser og holder en høj indetemperatur, kan få et andet forbrug end en enkelt beboer, som kun opvarmer dele af huset.

Bed om oplysninger om det faktiske forbrug, og se på både mængder og priser. Kilowatt-timer og kubikmeter fortæller mere om forbruget end et samlet beløb, som kan være påvirket af tidligere energipriser. Brug derefter aktuelle priser og faste abonnementer til dit eget overslag. Energimærkets beregnede forbrug kan supplere oplysningerne, men er ikke en garanti for størrelsen på din regning. Budget ved huskøb skal rumme både forbrug og faste abonnementer, så en årlig udgift på 18.000 kr. kræver en månedlig post på 1.500 kr.

Undersøg også udgifter til service på varmeanlægget, skorstensfejning og eventuelle faste varmebidrag. Har huset elbiloplader, spa eller elopvarmede udbygninger, skal det forventede forbrug indregnes særskilt. Tilpas budgettet, når du har modtaget dine første regninger og kan se, hvordan forbruget fordeler sig.

Vedligeholdelse skal have sin egen konto

Vedligeholdelse kommer sjældent som en jævn månedlig regning. Tagrender skal renses, træværk males, og installationer kan kræve reparation. Sæt derfor et fast beløb til side hver måned, også når huset umiddelbart fremstår velholdt. Beløbet skal afspejle bygningens alder, størrelse, materialer og dokumenterede stand.

Lav en liste over arbejder inden for det første år, de næste fem år og på længere sigt. Brug tilstandsrapporten og en faglig gennemgang som afsæt, men indhent tilbud på større poster. En bemærkning om taget fortæller ikke i sig selv, hvad en konkret reparation vil koste.

Skeln mellem nødvendige arbejder og ønsker. En utæt inddækning kan ikke prioriteres på samme måde som nye køkkenlåger. Hvis du udskyder maling eller andre opgaver, bør du undersøge konsekvensen frem for blot at fjerne udgiften fra budgettet. Hold desuden almindelig vedligeholdelse adskilt fra større ombygninger, så kontoen ikke tømmes af et nyt badeværelse.

Flytning og de første måneder i huset

Omkring overtagelsen kan du få en periode med usædvanligt høje udgifter. Måske skal du betale både husleje og ydelser på boliglån, mens du flytter eller sætter huset i stand. Hertil kommer flyttebil, flyttefirma, flyttekasser og muligvis opbevaring. Regn perioden igennem med konkrete datoer i stedet for at antage, at betalingerne passer sammen.

Små indkøb fylder også. Gardiner, lamper, haveredskaber, stiger og ekstra skabe kan tilsammen blive en mærkbar udgift, især hvis du kommer fra en mindre lejlighed. Skriv en indkøbsliste, og del den i nødvendige køb ved indflytning og ting, der kan vente. Brug priser på konkrete varer frem for ét rundt beløb til indretning.

Reserven til uforudsete udgifter skal stå uden for denne liste. Hvis hele kontantbeholdningen allerede er disponeret til maling og møbler, har du ikke længere en reserve til eksempelvis en defekt vaskemaskine eller en uventet selvrisiko.

Rådighedsbeløbet skal fungere i din hverdag

Når alle boligposter er lagt ind, skal resten af økonomien stadig hænge sammen. Medtag transport, daginstitution, forsikringer, telefon, eksisterende gæld og øvrige faste aftaler. Et hus længere fra arbejdet kan ændre udgifterne til bil, brændstof eller offentlig transport. Den forskel hører med i vurderingen af købet.

Rådighedsbeløbet skal blandt andet dække mad, tøj, fritid, gaver og ferie. Bankens krav indgår i kreditvurderingen, men dit faktiske forbrug kan ligge højere. Gennemgå derfor kontobevægelserne for flere måneder, og medtag også udgifter, der kun dukker op én eller to gange om året.

Prøv derefter at leve med det beregnede boligbudget, mens du stadig bor i din nuværende bolig. Overfør forskellen til en særskilt konto hver måned. Hvis du gentagne gange må hente pengene tilbage til almindelige indkøb, kræver budgettet en justering, før du binder dig til købet.